Det siger mine kunder om mig

fullsizeoutput_325

Anne, 34 år

Igangværende coachingforløb
"Jeg har startet et coachingforløb op hos Rune efter endt graviditet. Jeg kender Rune fra et programlægningsforløb (dec. 2016 - marts 2017), hvor vi havde fokus på min styrke og vægttab. Det fik vi godt styr på, men efter min graviditet for 11 mdr. siden har det især været svært med kosten.
 
Jeg tog derfor fat i Rune igen, da frygten for at de kilo vi/jeg havde kæmpet for at komme af med, skulle snige sig tilbage. Vi startede et coachingforløb, som stadig er i gang, og vi er nu på månedlige opfølgninger/samtaler, hvor jeg selv er med til finde frem til, hvor fokus skal være.
 
Rune opleves som yderst behagelig, lydhør og er god til at tune sig ind på hvordan han skal forholde sig til mig i samtalen, og jeg nyder vores sessioner sammen. Samtalerne hjælper mig med at holde fokus og se de fremskridt der rent faktisk er, og jeg kommer nærmere og nærmere mine mål."
fullsizeoutput_306

Naomi, 28 år

Forløb med kost- og træningsvejledning

"Jeg tog fat i Rune, da jeg var gået lidt i stå med min træning og samtidig havde et ønske om en mere tonet, muskuløs krop. Jeg var klar på at ændre det, der skulle til. For at komme frem til en kostplan, fik vi først analyseret min daværende kost, som viste sig at være fyldt med sukker og mættede fedtsyrer...
 

Kostplanen betød en drastisk livsstilsændring for mig. Min krop fik et kæmpe chok, men efter en urolig periode kom en kæmpe belønning. Pludselig havde jeg en hverdag med masser af stabilt fordelt energi og overskud til min træning. Indkøb og madlavning med den sundere kost er blevet til en rutine. 

 

Med det fedttab var jeg blevet lidt for mager til min smag, og så spurgte jeg Rune om råd til styrketræningen - for de der muskler blev nok ikke større af sig selv. Nu har jeg over en længere periode taget Squat, Press og Dødløft med i træningen på regelmæssig basis. Resultaterne er tydelige! Jeg føler mig som en atlet, og ser endelig også sådan ud."

fullsizeoutput_31d

Marchel, 13 år

Igangværende forløb med coaching, kostvejledning og personlig træning

"Vi bruger Runes ekspertise til vores 13-årige søn, da vi havde brug for et vægttab og en livsstilsændring. Rune klarer det hele med bravur, og med et smil på læben. Samtidig har vi, efter hver træning når vi henter vores søn, mulighed for at få et sammendrag af dagens træning, og hvad der fremadrettet vil blive arbejdet med.

Rune er et utroligt nemt menneske at omgås. Han er rigtig god til at omstille sig hvis tingene ikke fungerer, eller hvis man gerne vil prøve noget andet. Samtidig ved han alt om kropsopbygning, og hvad for noget mad der er godt, samtidig med at han tilpasser det hele til dig.

Alt dette har indtil nu medført et vægttab på 25 kilo, og en glad dreng der også går til anden sport et par gange om ugen, så livsstilændringen virkede."

Anita og Thomas

Marchels forældre

fullsizeoutput_304

René, 54 år

6 ugers forløb med personlig træning
"Efter en periode hvor det havde været svært at passe min træning, gik det også ud over motivationen, og undskyldningen for at springe over træningen blev nemmere og nemmere.
 
Jeg havde haft Rune som træner i CrossFit Copenhagen et par gange, og da jeg hørte, at Rune var startet op som fysisk træner, kontaktede jeg ham. Vi fik en god snak om hvad der skulle til, og Rune satte et super godt træningsprogram sammen til mig.
 
6 ugers træning, med gode råd og vejledning ved hver træning, har givet mig både motivation og formen tilbage. Forløbet har været virkelig professionelt, og har givet mig den forandring, jeg havde brug for til at genopbygge min form og passe min træning.
 
Jeg kan kun anbefale Rune som fysisk træner/personlig træner."